
Luftig og svampet banankage med kakao og chokolade
Hvis du synes det at bage kage er kompliceret, så prøv banankage. Den er hurtig at banke sammen, og så en tur i ovnen i cirka 50 minutter.
Banankage er ikke en kage der bliver tør som savsmuld dagen efter. Faktisk bliver den bedre dagene efter og forbliver svampet og lækker.
Fif * mos ikke bananerne alt for meget, det skal ikke være babymos men mere grov-moset.
Fif ** når bananer og chokolade skal vendes i dejen, så drys lidt mel over bananer og chokolade. Det gør den forskel at banan og chokolade ikke falder til bunds, men bliver fordelt i hele kagen.
Du skal bruge:
- 3 æg
- 170 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker (med top)
- 125 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 100 gram smelt afkølet smør
- 2 mosede bananer (ca. 3 dl) jo mere modne jo bedre
- 2 tsk kakao (ren) med top
- 1 dl hakket mørkt chokolade
- 1 klat smør til at smøre formen
Kagepynt:
100 gram smeltet hvid chokolade
Du skal gøre:
1) Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps
2) Bland mel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i æggesnapsen/dejen, sammen med det smeltet afkølet smør (bland skiftvis mel og smør i, så melet kan suge smør) med en dejskraber.
3) Bland mosede banan og chokoladestykker sammen, og vend forsigtigt i dejen (læs fif markeret med *)
4) Hæld dejen i en smurt (smurt med smør) franskbrødform (1 liters form)
5) Bag på nederste rille i forvarmet ovn på 170 grader i ca. 50 minutter.
6) Vend banankagen ud på et bagerist, men lad formen blive på kagen indtil den er kølet af
Når kagen er afkølet fjernes formen, og lad den ligge med bunden i vejret. Smelt chokolade og fordel på kagen.
