Hjem » Gammeldags æblekage

Gammeldags æblekage

Den gode med æblerasp, makroner og flødeskum

Sådan som mormor lavede den. En rigtig efterårsbasker, med rasp, makroner og hele baduljen. Ikke noget med snyde æblegrød fra en pap karton, men en rigtig æblekage hvor æblerne er skrællet og kogt til mos.

Gammeldags æblekage

4 person

Du skal brug:

Æblegrød:
– 1½ kg æbler
– 1 dl vand
– 1 vaniljestang (kan udskiftes med 2 tsk vaniljesukker)
– 4-6 spsk sukker (afhænger af hvor syrlige æblerne er)
– 1 tsk citronsaft

Æblekagerasp:
– ½ liter rasp (IKKE æblekage rasp) ca. 250 gram
– 1 dl sukker

Endvidere:
– 2 dl piskefløde
– 50 gram makroner

Du skal gøre:

Skræl æblerne og fjer kernehuset. Skær æblerne i skiver og kom dem i en stor gryde med vand og citronsaft. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab vaniljekornene ud med en kniv og tilsæt i gryden, sammen med vaniljestangen (her sidder stadig meget smag).

Læg låg på gryden og kog (ved jævn varme) i 20-25 minutter eller indtil æblerne er næste kogt ud. Kogetiden afhænger af æblesorten. Pas på at det ikke brænder på, så justerer temperaturen og husk at rører rund med jævne mellemrum.

Smag til med sukker og hæld æblegrøden over i en skål og køle lidt af, før den sættes i køleskabet.

Tip: du kan give æblegrøden en tur med stavblenderen eller el-pisker, for at få jævnet de sidste klumper ud, hvis du ikke ønsker den mere rustikke udgave. MEN husk at fjerne vaniljestængerne inden du begynder at blende/piske.

Æblerasp:
Hæld rasp og sukker på en stor pande og varm op ved jævn varme. Rør konstant rundt, mens blandingen ristes. Være tålmodig, for det tager tid. Er du uopmærksom så risikerer du, at det brænder på, og så er det sgu en (træls) ommer.

Pisk fløde til en let flødeskum.

Anretning:
Hæld lidt æblerasp i bunden af en skål, derefter et lag æblegrød, hvorefter æblerasp og knuste makroner (som knuses mellem håndfladerne). Gentag og slut af med flødeskum og et let drys med æblerasp. Skal det være helt korrekt, så høre der sig ribsgelé til.