
Hveder
Opskrift på hjemmebagte hveder – også kaldt hvedeknopper – emmer af hygge. Bløde og luftige. Bages dagen før Bededag i følge tradition.
Vækker skønne minder fra barndommen, hvor vi altid fik hjemmelavet varme hveder mens vi hyggede som familie.
Jeg har dog skuet lidt på opskriften og tilsat mindre sukker og kardemomme end normalt, da jeg godt kan lide, at bollerne kan spise som madpakke eller morgenmad.
I denne opskrift har jeg brugt røremaskine, men du kan sagtens ælte med hænderne (det har jeg tidligere gjort), men det hårdt, for der skal æltes riiiiiigtig meget. Til gængæld får du pulsen op og får nogle sprøde overarmsmuskler.
De gange hvor jeg har æltet i dejen i hånden uden røremaskine, her har jeg brugt en mindre andel mel. Hold derfor igen med melet og mærk dig frem hvor stor en mængde mel dejen har brug for, hvis du ikke anvender røremaskine.
Du skal bruge:
4 store æg
3 tsk sukker
2 tsk salt
ca. 1,2 kg hvedemel
1-2 tsk kardemomme
150 gram smeltet smør
5 dl sødmælk
50 gram gær
Du skal gøre:
Lun mælken i en kasserolle til 39 grader.
Smuldre gær i rørskålen og tilsæt den lune mælk, sukker, æg, halvdelen af melet og salt.
Ælt dejen i 10 minutter på hastighed 2 på rørmaskinen. Tilsæt mere mel undervejs, men gem 300 gram.
Tilsæt det smeltet smør (skal ikke være mere end 30 grader eller koldere) og hæld de sidste 300 gram mel i, og skru hastigheden ned på 1 på rørmaskinen. Det er vigtigt at dejen er smidig, blød og klistret.
Lad dejen hvile i 20 minutter i rørskålen, tildækket et rent viskestykke eller et stykke plastik.
Når dejen har hævet 20 minutter, hældes dejen ud på bordet, og deles i 24 lige store stykker (drys lidt mel på bordet hvis nødvendigt, men dejen skulle gerne være så glat, at den ikke klistre til bordpladen).
Læg et stykke bagepapir i bunden af en bradepande og smør siderne med smagsneutral olie. Form dejstykkerne til rundekulger (strammet godt op) og læg dem i bradepanden tæt ved siden af hinanden, men uden at de rører hinanden.
Lad bollerne hæve et lunt sted i ca 1½ time til de er mere end dobbelt så store i størrelsen og vokset sammen.
Bag hvederne ved 190 grader (almindelig ovn) i ca. 20 minutter, til de er flotte gyldne og sprøde i bunden.
Tag hvederne ud af ovnen og lad dem afkøle i omkring 10 minutter, før du lægger dem over på en bagerist.
Prøv også koldhævede boller med kerner
