Hjem » Dadelkugler

Dadelkugler

Dadelkugler med chokolade

Piv lækre dadelkugler dyppet i chokolade, der smager fortryllende, og slet ikke smag så sundt som de lyder.

Smagen at dadler træder lidt i baggrund og giver plads til smagen af kakao, peanutbutter, med et strejf af kaffe.

Det er dog ikke en traditionel dadelkugle, for der er også sorte bønner og rugbrød i denne skønne kugle.
Du kan undlade rugbrød, men hvis du har en skive der er blevet en smule tør, så er det oplagt at bruge til disse kugler.

Det er ufattelig nemt at lave dadelkuglerne, for foodprocessoren gør (stort set) alt arbejdet for dig.

Du skal bruge:

  • 10 stk friske dadler (fra æske)
  • 1 dåse sorte bønner – ca. 320 gram
  • 2 spsk peanutbutter (med top)
  • 2-3 spsk kakaopulver (usødet)
  • 1 dl havregryn
  • 2 spsk stærk kaffe (kold)
  • 1 skive rugbrød
  • 300 gram mørk chokolade (gerne 70%)

Du skal gøre:

Fjern stenen fra dadlerne, og kasserer disse, og put dadlerne (uden sten) i foodprocessor (skær gerne dadlerne i mindre stykker). Dræn væden fra de sorte bønner og hæld i foodprocessoren. Bræk rugbrødsskiven i mindre stykker og put i foodprocessoren sammen med kaffen. Blend sammen i ca 30 sekunder.

Tilsæt derefter peanutbutter, kakao og havregryn. Blend det hele sammen til en jævn glat masse.

Hvis massen bliver for tør, så kan du forsigtig tilsætte lidt ekstra kaffe, men pas på at massen ikke bliver for blød.

Hæld den færdigblendet masse over i en skål. Dæk skålen til med husholdningsfilm og lad den trække i køleskabet i ½-1 time.

Tag skålen ud af køleskabet og tril dadelmassen til kugler.

Smelt chokolade og tril kuglerne i i chokoladen og læg dem over på et stykke smørebrøds papir eller på en rist, til chokoladen er tør.

Opbevar kuglerne i en lufttæt beholder.

Velbekomme.

PS. kuglerne er stærkt vanedannende, så nu er du advaret ツ

PPS. Prøv også de lækre pandekager.