Hjem » Banankage med peanuts

Banankage med peanuts

Svampet banankage med peanuts og chokolade.

Hvis du er en af dem der smider bananer ud, ligeså snart de bliver brune og bløde, så stop omgående med det, og brug dem i stedet til en banankage.

Fif til en vellykket banankage.

Mos ikke bananerne for meget, det er ikke babymos du skal lave, men blot mose dem lidt groft for eller står du med en flydende masse.

Når du skal vende bananmos i dejen, så drys lidt mel henover banan og så vend omgående i dejen og derefter videre over i formen. Hvedemelet gør at bananmosen ikke falder til bunds (hvis du altså får kagen i ovnen med det samme). Hvis du vælger at putte lidt chokoladestykker i kagen som noget ekstra, så virker hvedemel-tricket også her. Sørg for at chokoladestykkerne ikke er for store for eller suser stykkerne direkte mod bunden.

Brug gerne en si til at sigte mel og bagepulver, for at undgå melklumper.

Smelt smørret ved svag varme. Smørret skal ikke være helt koldt når det tilsættes dejen, men afkølet nok til at du kan stikke en det smeltede smør, så lunken.

Når banankagen har bagt i 40 minutter, så stik i kagen med en strikkepind eller en kniv, hænger dejen ikke fast på strikkepind/kniv, så er kagen bagt færdig og skal ud af ovnen. Bagetiden er kun vejledende dag alle ovne er forskellige, så hold godt øje med hvad der sker i ovnen.

Du skal bruge:

  • 3 æg
  • 170 gram sukker 
  • 2 tsk vaniljesukker (med top)
  • 125 gram hvedemel 
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram smelt afkølet smør 
  • 2 mosede bananer (ca. 3 dl) jo mere modne jo bedre
  • ½ dl saltede peanuts
  • 1 klat smør til at smøre formen

Kagepynt:
100 gram smeltet lys chokolade

Du skal gøre:

1) Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps (pisk ca. 5 minutter) med en elpisker.

2) Bland mel og bagepulver sammen i en skål. Vend skiftvis det smeltede afkølet smør og mel forsigtigt i æggesnapsen/dejen, med en dejskraber, så melet kan suge smørret (først lidt smør, rør forsigtig rundt, så lidt mel (brug en sigte), rør forsigtig rundt. Gentag processen).

3) Vend forsigtigt de mosede banan i dejen med dejskraberen.

4) Hæld dejen i en smurt franskbrødform (1 liters form)

5) Bag på nederste rille i forvarmet almindelig ovn på 170 grader i ca. 50 minutter (måske lidt mindre)

6) Vend banankagen ud på et bagerist, men lad formen blive på kagen indtil den er kølet af

Når kagen er afkølet fjernes formen, og lad den ligge med bunden i vejret. Smelt chokolade og fordel på kagen. Hak peanuts groft og drys over kagen.

Prøv også Banankage med kakao