
Romescosauce med peberfrugt
Cremet romescosauce der er nem at lave. God sammen med en steak, grillmad, fjerkræ, fisk, grillet grøntsager, pasta og kødfrie dage. Faktisk er romescosauce perfekt til rigtig mange forskellige retter, og kan gøre kedelige rester til et festmåltid, og dermed undgå madspild.
I denne opskrift har jeg anvendt chilipasta (sambal oelek) men du kan sagtens bruge friske røde chili i stedet for. Har du 5 tomater, så bruger du bare alle 5 og justerer smagen derefter. Brug hvad du har, så du undgår madspild.
Uanset hvad, så får du en mega lækker dip, som smager fantastisk, og som vil gøre dig glad og lykkelig i munden.
Du skal bruge:
- 3 røde peberfrugter
- 4 tomater
- 5 fed hvidløg
- 2 tsk sambal oelek
- 1 dl balsamicoeddike (eller sherryeddike)
- 150 gram mandler
- 2 store løg
- 2-3 dl olivenolie
- Salt (tilsmagning)
Du skal gøre:
Tænd ovnen på 250 grader. Skyl peberfrugt og tomater. halvere peberfrugterne og fjern kernerne og stilk. Pil løg og hvidløg og halvere løgene.
Læg løg, hvidløg, tomater og peberfrugt på en bageplade med bagepapir, og sæt den i ovnen (øverste rille). Bag i ca. 20-25 minutter eller indtil de har fået meget farve (peberfrugter sorte i skindet).
Kom mandlerne på en anden bageplade med bagepapir og bag 3-5 minutter i ovnen.
Put de færdigbagte peberfrugter og tomater over i en skål og put et stykke husholdningsfilm over, og lad dem stå i nogle minutter til de er kølet lidt af, og træk så skindet af peberfrugterne og tomaterne, og kasserer skindet.
Put de ristet mandler i en foodprocessor og blend i 30 sekunder. Tilsæt peberfrugter, tomater, hvidløg og blend sammen med balsamicoeddike. Tilsæt olivenolie lidt af gange mens der blendes, indtil saucen er jævn. Tilsæt sambal oelek og blend yderligere et par sekunder.
Smag til med salt.
Velbekomme.
Prøv også Haydari dippen med peberfrugt og fetaost.













