
Lækre bløde romkugler, der indbyder til hygge med en kop kaffe
Er ufattelig nemme at lave. Det kræver kun en skål og en rest chokoladekage. Her er brug rom. Rigtig ROM og ikke essens, men det er helt op til dig, om du vil bruge essens.
DU SKAL BRUGE:
- 1/2 kakaokage eller chokoladekage (her brugt kakaokage fra bloggen)
- 1/4 dl mørk rom
- 3 spsk peanut butter
- 2 spsk vand
- Kokos (til at rulle kuglerne i)
DU SKAL GØRE:
- Smuldre kagen ned i en skål.
- Tilsæt rom, peanut butter og vand.
- Pisk med en el-pisker (på laveste hastighed) et minuts tid, til alle ingredienser er blandet godt sammen.
- Med hænderne samles massen med hænderne.
- Form kugler mellem håndfladerne til små kugler, og sæt dem i køleskabet på en tallerken en halv times tid, hvorefter de rulles i kokos.
Du kan gøre det endnu nemmere for dig selv, ved at hælde alle ingredienser i en foodprocessor.
Har du mere eller mindre kage, end den halve kakaokage (som jeg henviser til) så ændre du blot i mængende. Føl dig frem. Det eneste der er vigtigt er, at der skal tilsættes nok væske til, at kuglerne kan hænge sammen.
Advarsel: Er du på vej til bueskydning eller anden aktivitet, som kræver et skarpt øje, så skal du måske holde lidt igen med rom… bare lige et godt råd.
PS: Kuglerne opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet… hvis de altså ikke når at blive spist inden da (hvilket der er en stor sandsynlighed for).













